Klimaforandringerne er her og nu. Arterne uddør med samme hast som, da dinosaurerne forsvandt. Det kan være svært at bevare et håb for fremtiden, hvis man samtidig vil være ærlig om situationens alvor. Men uden håb, er det svært at finde lysten til den grønne transformation af samfund og tilværelse, som er nødvendig. Skal vi finde mod og lyst til at tage fat ved roden af problemerne, må vi derfor genfortælle historien om, hvem vi er og hvilken rolle vi har i den natur, som bærer vores liv. Her spiller etiske begreber som forundring, fællesskab og respekt en væsentlig rolle. Mere her:

Kristendommen anses normalt for at være en fortælling om forholdet mellem Gud og mennesker. Resten af skabelsen udgør kun den scene, som det egentlige drama udspiller sig på. Derfor har mange også svært ved at se, hvordan kristendom og teologi kan spille en rolle i forhold til de naturkriser, som vi står i. Men hvad nu, hvis kristendommen også rummer en anden fortælling og menneske, natur og skabelse? En fortælling, hvor Gud er til stede i alle sine skabninger og mennesket er sat til at tage ansvar for det hele. Hvor livets gave er en gave, der er udstrakt til alt det skabte? Og hvor det sådan for alvor at se en flodhest er et møde med Gud? Mere her:

Vi lever med små og store historier i vores liv for at kunne holde det hele ud. Der er vores egne små historier om meningsfyldte øjeblikke, menneskelige relationer og interessante opgaver, der for en stund gav det hele mening. Og så er der de store historier, som vi sætter os selv ind i: Historier om Gud, kosmos, arten, slægten og ideologierne. Alle historierne trues konstant af dødens og tilfældighedens meningsløshed og gør det til en udfordring at fastholde meningsfuldheden. Foredraget tager udgangspunkt i min bog: Skildpaddetanker (2017) og søger efter at minde os om det, som vi har det med at glemme, men som kan gøre livet til at bære. Mere her:

Ingen tvivler på, at vi har brug for naturen til vores fysiske overlevelse. Men ser vi kun naturen som en ressource, der kan opfylde vores fysiske behov, går vi glip af meget. For naturen kan også ses som et fællesskab vi er bundet til gennem millioner af års evolutionær udvikling. Et fællesskab, der giver vores sind og sjæl oplevelser, udfordringer og et hjem. Foredraget vil diskutere forskellige natursyn og søge at vise, hvad der kan ske, hvis vi begynder at forstå mennesket som en del af et større fællesskab i stedet for verdens selvkronede konge. Mere her:

Dyr spiller en stor rolle i vores liv. Vi spiser dem, klapper dem og afprøver vores medicin på dem. Og så diskuterer vi, hvad vi kan tillade os at gøre ved dem i forsøget på at få opfyldt vores behov og ønsker. Samtidig skelner vi skarpt mellem forskellige dyr. ud fra, hvad vi har gang i, men ser sjældent på, hvad dyret er i sig selv. Foredraget sætter fokus på de etiske argumenter i diskussionen om dyr, se nærmere på forskellen mellem mennesker og dyr, diskuterer, hvad dyrevelfærd egentlig er og spørger, hvorfor det, at vi har magten over dyrene, automatisk giver os retten til at slå dem ihjel. Mere her:

Informeret eller formodet samtykke? Tilhører vi staten, os selv eller fællesskabet? Organdonation er en teknologi, der på en gang tager håbet fra de, der sidder og håber på det umulige ved deres kæres side og en teknologi, der giver håb til de, der ellers skulle dø. Hvordan vi bedst vægte hensynet til de syge og deres pårørende i forhold til de døende og deres? Hvordan sikrer vi, at næstekærlighedens gave ikke bliver en pligt og fører til mere skade end gavn? Mere her:

Aktiv dødshjælp eller ej? Det er et spørgsmål uden klare svar. For det rummer vores angst for smerte og død. Vores ret til at bestemme over eget liv. Vores syn på os selv, hinanden & livet. Foredraget beskriver dødens rolle i vores liv, de muligheder som vi i dag har for at hjælpe døende, de vigtigste argumenter for og imod aktiv dødshjælp og stiller spørgsmålet, om vi er bedst stillet med at fastholde et forbud mod aktiv dødshjælp samtidig med vi anerkender, at det kan være de eneste rigtige at gøre i nogle situationer. Mere her:

Udgifterne til sundhedsvæsenet vokser og vokser. Nye dyre behandlingstyper, stigende forventninger hos borgerne og voksende udgifter til at håndtere ”livsstilssygdomme” forårsaget af fedme, rygning og stress presser budgetterne. Bunken med problemer, som vi gerne vil have løst, vokser – men bunken af penge til at gøre det med, vokser ikke i samme takt. Prioriteringsdiskussionen handler om mange ting. Det er en lægefaglig og en økonomisk diskussion. Men det er også en diskussion om, hvilke værdier, der skal guide de mange valg, der skal træffes – og hvordan de valg bør træffes. Prioriteringsdiskussionen er med andre ord også en etisk diskussion. Mere her:

Bioteknologien rejser mange store etiske spørgsmål: Hvem skal bestemme, hvilke børn der skal fødes? Skylder vi det tidlige menneskeliv respekt? Må vi klone mennesker? Genskabe uddøde dyrearter? Må vi blande hjerneceller fra mennesker og dyr? Det er ikke underligt, at mange tøver over for de nye muligheder. Foredraget beskriver de nye muligheder, som teknologien giver os, fokuserer på de værdier, der er på spil og giver et bud på, hvordan skal vi navigere i det bioteknologiske århundrede.  Mere her: