Vi fødes, vi dør… og mellem de to begivenheder
skal vi finde vores etiske spor

Etik handler om ansvar, tøven og valg. 

Vi skal alle erfare, at vi ikke kan gøre alt, hvad vi vil her i livet, men at vi er forpligtet til at tage ansvar for og vise hensyn til andre end os selv. Vi lever alle en kompliceret tilværelse, og derfor er det vigtigt, at tøve og give sig tid til at tænke over, hvilke værdier vi tror på. Når man stopper op og giver sig tid til at gruble over tilværelsen, vil man indse, at livet også handler om at træffe svære valg. Valg der sjældent falder i kategorierne godt og ondt, men oftere i valget mellem det mindste af to onder. 

Etik findes i det små og i det store. I hver eneste dagligdags møde mellem mennesker, i måltiderne vi spiser og vores visioner for fremtiden. Man kan ikke undslippe de etiske valg – kun træffe dem mere eller mindrevelovervejet. Alt hvad vi gør, rummer derfor etiske dimensioner. Nogle er vi så vant til, at vi slet ikke tænker over dem. Falder en fremmed foran os på gaden, er vi ikke nødt til at standse op og overveje situationens etiske aspekter, før vi træder hjælpende til. Men i en lang række andre situationer, kan vi komme i tvivl om, hvilken retning vores etiske værdier peger os i. Af og til opdager vi faktisk, at det, vi føler os sikre på er det rette, måske ikke er så indlysende alligevel.

De færreste er i tvivl om, at klimaforandringerne er et problem, men hvad vi skal stille op, er mere uklart. Hvordan vi håndterer klimaforandringerne, afhænger i høj grad af vores værdier. Hvad skylder vi fremtiden? Skal vi kun beskytte naturen for vores egen skyld - eller også for naturens skyld? Er klimaforandringerne blot en utilsigtet bivirkning ved en ellers uproblematisk vestlig kultur? Eller er de snarere et symptom på en kultur, der er kørt ud på et vildspor, hvor vi har glemt principperne for biologi, sind og ånd? Er opgaven at finde ud af, hvordan vi med teknologiens hjælp kan fortsætte med at forandre verden til at passe til vores nuværende livsstil, eller er opgaven snarere at forandre vores livsstil, så vi passer bedre ind i den verden, som er os givet?

Vi anvender dyr til forskning, fødevarer, underholdning og som en del af vores familier. Men hvad skylder vi egentlig dyrene? Er dyrene ressourcer, som vi kan udnytte til at tjene os eller er dyrene deres egne og skal vi have gode grunde for at bruge dem til vores formål? Og hvad er egentlig en god grund? Der findes utallige eksempler på dyr, der bruges som en menneskelig ressource:

Forsøgsdyr som mus bliver brugt til at forske i alvorlige kræftsygdomme. Grise kastreres og halekuperes uden bedøvelse for at sikre billig bacon.

Nogle kaniner tilbringer hele deres liv i en kasse i baghaven 

Og vi ser giraffer der bliver aflivet, fordi de ikke passer ind i zoologiske havers avlsmål. 

De forskellige eksempler stiller alle skarpt på hver sit etiske spørgsmål, men hvis vi ser på dem alle fra et fugleperspektiv, er der en etisk fællesnævner: Hvordan opfatter vi forholdet mellem mennesker og dyr.

Bioteknologien giver os mulighed for at udøve en enorm magt over det levende. Vi kan redigere i det levendes arvemasse, indsætte gener fra en art i en anden, klone dyr og mennesker og bruge et utal af teknologier til at hjælpe hinanden med at få børn. Man kan se bioteknologien som en meget kraftfuld hammer. Et værktøj, der giver os store muligheder. Men som enhver, der har stået med en hammer i hånden ved, så er man nødt til at vide, hvad man vil med den, før man begynder at svinge den. Og her kommer etikken ind som ”arenaen”, hvor vi kan overveje, hvad vi bør gøre – og hvad vi kan gøre.

Når vi er syge og når vi skal dø, er vores sårbarhed og skrøbelighed svær at komme uden om. I mødet med sundhedsvæsenet er vi udleveret til hinanden. Derfor er det ikke så underligt, at den medicinske etik flyder over med svære spørgsmål. Fra mødet mellem behandler og patient til spørgsmål om organdonation, genoplivning, aktiv dødshjælp, sundhedsdata, prioritering i sundhedsvæsenet og tvangsbehandling af psykisk syge. Vi har magt over hinanden, men hvordan vi bruger den til det bedste for hinanden, er et etisk spørgsmål.

Etikken er stedet, hvor vi mødes for at tale om alle disse ting. Hvor vi finder ud af, hvad vi ved og hvad vi ikke ved. Hvor vi overvejer hvilke værdier, som bør lede os i til de mange valg, vi tager. Og hvor vi prøver at finde ud af, hvordan vi kan leve med alle vores uenigheder. Og etikken er stedet, hvor vi holder et spejl op for os selv og kritisk forholder os til afstanden mellem vores værdier og vores handlinger.